Søvnapnø (obstruktiv søvnapnø)

CPAP er den eneste dokumenterede behandlingsform ved søvnapnø og indebærer brug af en næsemaske

(klik på billedet for større version)

Mange mennesker opfatter ikke snorken som tegn på noget potentielt alvorligt. Alligevel skønnes det, at ca. 200.000 danskere lider af søvnapnø – også kaldet obstruktiv søvnapnøsyndrom (OSAS). Mange er end ikke klar over, at de døjer med søvnapnø.

Heldigvis har langt fra alle, der snorker, obstruktiv søvnapnø.

Man bør dog opsøge læge, hvis ens snorken sporadisk afbrydes af mindre pauser med stilhed, da netop dette er et typisk tegn på søvnapnø.

Obstruktiv søvnapnø opstår, når musklerne i svælget sporadisk slapper af og blokerer luftvejene under søvnen, hvilket resulterer i utallige opvågninger og mangel på kvalitetssøvn.

Den manglende kvalitetssøvn har ofte vidtrækkende konsekvenser, da det manglende overskud i hverdagen kan medføre samlivsproblemer som følge af depression, koncentrationsbesvær, impotens og andre ledsagesymptomer.

Desuden kan ubehandlet søvnapnø forårsage forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodprop i hjertet.

Især overvægtige og midaldrende eller ældre mænd har tendens til at udvikle obstruktiv søvnapnø. Det samme gælder mennesker med en slap muskulatur i svælget eller store mandler.

Typiske symptomer på søvnapnø er:

• Overdreven træthed i hverdagen
• Højlydt snorken
• Observerbare episoder af vejrtrækningsstop under søvnen
• Bratte sporadiske opvågninger ledsaget af åndenød
• Mundtørhed eller øm hals
• Brystsmerter
• Hovedpine
• Koncentrationsbesvær
• Humørsvingninger
• Depression eller irritabilitet
• Søvnløshed (insomni) – besvær ved at opretholde en dyb søvnperiode
• For højt blodtryk

Årsagen til obstruktiv søvnapnø kendes ikke med sikkerhed. Dog menes tilstanden at skyldes åndenød som følge af blokerede luftveje i svælget under søvnen.

Fysiologisk set mindskes svælgets diameter, når man ligger ned. Derfor skal man trække vejret tungere for at få tilstrækkeligt med ilt, når man sover.

Den kraftigere indånding medfører, at svælgets vægge suges mod hinanden. Man mener, at svælget ”klapper sammen”, da svælgets muskler – ligesom kroppens øvrige muskler – er delvis afslappede under søvnen og således ikke er i stand til at modstå indsugningseffekten.

Hermed kan den bløde gane – evt. også tungen – falde tilbage og spærre for ilttilførslen. Det er netop denne utilstrækkelige tilførsel af ilt til hjernen, der medfører de korte opvågninger, som opstår ved obstruktiv søvnapnø.

Da hjernen forsynes med ilt via blodet, reagerer hjernen på den lave koncentration af ilt i blodet. Ved iltmangel går kroppen i “alarmtilstand”, så hjernen ”vækkes” og stimulerer kroppens muskler – hvilket inkluderer svælget, der er medansvarlig for genetablering af tiltrækkelig ilttilførsel. Herefter afblæses alarmtilstanden gradvist og iltmanglen vil gentage sig med utallige opvågninger til følge.

Ofte registrerer den sovende person ikke opvågningen og sover videre, men de mange kortvarige opvågninger forhindrer dyb søvn – i hvert fald en længerevarende dyb søvnperiode.

I princippet kan alle få obstruktiv søvnapnø. Dog er bestemte grupper i befolkningen særligt eksponeret for tilstanden.

Følgende faktorer øger risikoen for obstruktiv søvnapnø:

• Køn: Risikoen for at udvikle søvnapnø er ca. dobbelt så stor hos mænd som hos kvinder.

• Overvægt: Langt størstedelen af mennesker med søvnapnø er overvægtige, hvilket sandsynligvis skyldes fedtsamlinger i mundhulen og svælget. Desuden kan maven trykke på brystkassen og luftvejene.

• Anatomi: Halsens omkreds kan have betydning for udvikling af søvnapnø. Desuden kan en skæv næseskillevæg, forstørrede mandler, polypper og en for kort underkæbe have en negativ påvirkning på luftpassagen gennem næse og svælg.

• Genetik: Hvis du har familiemedlemmer med søvnapnø, bør du være ekstra opmærksom, da risikoen for at udvikle tilstanden da er betydeligt større. Anatomiske forhold i sammensætningen af muskelfibrene i svælget kan være genetisk betingede.

• Alkohol/rygning: Tobabksrøg er en irritant, der hæver slimhinderne. Alkohol har en afslappende indvirkning på musklerne i svælget. Derfor frarådes alkohol og rygning.

Følgende livsstilsændringer anbefales ved mildere forekomster af obstruktiv søvnapnø:

• Tab dig, hvis du er overvægtig
• Nyd kun alkohol i mindre mængder, hvis nødvendigt. Undgå at drikke lige inden, du går i seng.
• Undgå at sove på ryggen.

Hvis din søvnapnø er af mere alvorlig karakter, kan forskellige former for udstyr hjælpe med at frigøre luftvejene.

Den eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetode for obstruktiv søvnapnø er CPAP, som er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (på dansk: konstant positivt lufttryk).

Behandlingen foregår vha. en luftkompressor, som – gennem en luftslange og næsemaske – konstant blæser luft med overtryk ned i svælget, så ganens bløde væv ikke blokerer luftvejene.

Herved undgås såvel snorken som vejrtrækningspauser (apnø), hvilket er forudsætningen for en uforstyrret søvn med en fornyet energi og forbedret livskvalitet til følge.

CPAP-behandlingen er livslang. Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til at bruge masken. Derfor findes der forskellige typer masker, som man kan afprøve, indtil man finder den helt rigtige.

Kun i meget alvorlige tilfælde kan operation komme på tale. Kirurgiske indgreb kan bruges til at ændre strukturerne i næsen, munden eller halsen. F.eks. kan en korrektion af en skæv næseskillevæg være nødvendig for at man kan bruge næsemasken ved CPAP-behandling.

Hos nogle patienter fjernes dele af den bløde gange, drøblen eller mandlerne. Denne form for operation kaldes uvolu-palato-pharyngoplastik (UPPP) og kan medføre komplikationer såsom spise- eller synkebesvær.

Relaterede artikler: snorken, spædbørn og søvn, søvnløshed